Førstehjælp for børn - en investering i fremtiden
120.000 skoleelever må hvert år en tur på skadestuen. Ikke fordi danske børn er mere klodsede end børn fra andre lande, men fordi der ikke er nogen, som kan førstehjælp på skolerne og i institutionerne.
Børn helt ned til 4 år kan have gavn af et førstehjælpskursus.
Formål: Et førstehjælpskursus lærer børnene at drage omsorg for hinanden og giver dem mod til at handle, hvis uheldet skulle ske. En anden positiv effekt er, at et førstehjælpskursus kan styrke klassesammenholdet og nedbringe mobning.
Deltagere: Alle kurserne tager udgangspunkt i skolernes og institutionernes hverdag samt deltagernes alder og færdigheder. Der vil være god tid til at stille spørgsmål, og der lægges vægt på praktiske færdigheder indøvet i realistiske situationer.
Indhold: Livlægernes kurser bliver skræddersyet ud fra det enkelte alderstrin, men indeholder bl.a.
• Forståelse for den som er kommet til skade
• At passe på hinanden
• Forbindinger
• Alarmering
• Førstehjælp til dagligdags småskader
• Undervisning i hjerte-lungeredning
Børnene lærer gennem teori og praktisk leg at implementere førstehjælp som tema og kultur i institutioner og skoler. For de ældste alderstrin vil kursusindholdet nærme sig det, som undervises i på førstehjælpskurserne for voksne, dvs. med undervisning i og indøvning af håndgreb til genoplivning af bevidstløse.
Undervisere: Livlægerne har håndplukket et mindre hold af førstehjælpsinstruktører med stor interesse for og stor undervisningserfaring netop inden for børn og førstehjælp.
På kurserne anvendes materialer, udviklet specielt til de enkelte kurser.
Kursusmateriale: Efter endt kursus udstedes ”diplom”. Alle diplomerne beskriver på bagsiden i korte træk, hvad barnet har modtaget af undervisning i og opfordrer forældrene til at tale med barnet om dagens oplevelser.
I forbindelse med undervisningen introduceres Livlægernes maskot, der forbliver på skolen/institutionen efter endt undervisning og som pædagoger og lærere kan inddrage i den fremtidige undervisning og til trøst ved små skader. Til de større elever udleveres førstehjælpsbog og life-key ( lommemaske ).
Book et kursus allerede i dag.
Kontakt livlægerne på 25 48 88 18 eller
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


