Det er sygt at leve fedt
Foredrag: Kost og motion.
Varighed: Typisk 2-3 timer, men kan tilpasses virksomhedens behov.
Deltagere fra Livlægerne: Læger og diætist.
Vi spiser mere og mere og bevæger os mindre og mindre. 40% af alle danskere er enten overvægtige eller fede – og tallet stiger år for år. Det eneste alternativ til fedmeepidemien og farlige følgesygdomme er sund og varieret kost – og mere motion.
Kost og motion
Rigtig kost og regelmæssig motion modvirker stress og giver både større livsglæde og energi. Det gør det ikke kun nemmere at holde vægten. Du får også større overskud til at få arbejdsdagen og privatlivet til at hænge sammen på en fornuftig måde.
Livlægernes diætist holder et foredrag med fokus på vigtigheden af netop sund og varieret kost og regelmæssig motion. Vi kommer med konkrete og enkle kostråd samt råd og vejledninger til, hvordan motion kan indpasses i dagligdagen.
Du vil opleve, at vi bruger et sprog, der er til at forstå – og alle er velkomne til at stille spørgsmål undervejs eller umiddelbart efter indlæggene. Ring til os på 25 48 88 18 og book et sundt foredrag allerede i dag.


