Sundhedseksperter med stor praktisk erfaring
I spidsen for Livlægerne finder du speciallægerne Morten Lind og Heidi Søbirk. Vi brænder for at være med til at skabe sunde virksomheder, hvor medarbejderne trives.
Du vil hurtigt opleve at vores tilgang til sundhed og livsstil er uformel – og kontant. Vi vil meget gerne motivere den enkelte person til at gøre noget godt for sundheden. Vi ved også, at de bedste resultater kommer, når vi skubber lidt til folk og skaber nogle erkendelser. Vi skubber selvfølgelig altid kærligt og med respekt for den enkeltes situation.
Kort sagt er en sundhedsfaglig snak med os ikke kedelig. Tværtimod. Vi er meget mere end talende pjecer fra Sundhedsstyrelsen.
Livlægerne startede i 2003. Vores tanke var dengang som i dag; At de fleste virksomheder og organisationer har brug for et supplement til det traditionelle sundhedssystem.
Og der kan være mange grunde, til at gå i gang. Måske ønsker ledelsen at at sætte sundhed på dagsordenen? Måske er der brug for at øge trivslen eller nedbringe antallet af medarbejdere med stress? Måske er det sygefraværet, som kunne trænge til at blive mindsket? Uanset, hvad grunden er, kan Livlægerne hjælpe jer med målrettede sundhedsfaglige tiltag, som gør en forskel.
Siden 2003 har vi gennemført over 8.000 helbredscheck og mere end 200 livstilsseminarer med i alt 15.000 deltagere. Flere end 2.000 kursister har deltaget på vores førstehjælpskurser.